'Zero Dark Thirty', filmen om hvordan verdenshistoriens længstvarende gemmeleg - eftersøgningen af Osama bin Laden - fik en ende, er nomineret til hele fem priser ved Oscar-uddelingen den 24. februar 2013. For fire år siden gik prisen for bedste film til Kathryn Bigelows Irak-thriller 'The Hurt Locker', og i år ligger hun altså lunt i svinget med sin film om Afghanistan. I forbindelse med den danske premiere på 'Zero Dark Thirty' præsenterer vi en kavalkade over fem meget forskellige film om Osama bin Laden.
 |
Osama uden bin Laden Første film i kavalkaden handler sjovt nok lige præcis ikke om Osama bin Laden! Efter Al-Qaedas terroristangreb på New York City og Washington D. C. den 11. september 2001 blev navnet Osama et symbol på had - ganske uheldigt for de mange tusinder af arabere, som “tilfældigvis” deler navn med verdens engang mest eftersøgte mand, Osama bin Laden. I den canadiske dokumentar ‘Being Osama’ (2004) lærer vi seks meget forskellige Osama’er at kende - det eneste de har tilfælles er, at de deler navn og at deres familie på et tidspunkt er immigreret til Canada. Ingen af disse Osama’er interesserer sig synderligt for selvmordsbomber eller flykapringer - det er såmænd ikke engang dem alle, der er muslimer; én er kristen mens en anden tilbeder opera-musikken mere end noget andet. ‘Being Osama’ er blevet tildelt flere priser og er blevet vist over hele verden, men det til trods er den ikke sindsoprivende spændende. Med sine blot 45 minutter er den lettere overfladisk i sin portrættering af de seks Osama’er - men er man meget fordomsfuld kan man sikkert have god gavn af at se, hvordan arabiske immigranter lever en tilværelse ikke meget anderledes end alle andres. JP |
 |
Mindre pomfritter og mere Osama Efter Morgan Spurlock vandt opmærksomhed med sin dokumentar ‘Super Size Me’ (2004), som gik i kødet på den vestlige madkultur med udgangspunkt i fast food og specifikt McDonalds, var det tid til nye ting for den energiske herre. Med ‘Where in the World is Osama Bin Laden’ (2008) tager Spurlock os med på en tur gennem nogle af de mest religiøst ekstremistiske lande i verden. Selvom hans udgangspunkt er jagten på Bin Laden, kommer det dog hurtigt til at handle langt mere om at møde nogle af de helt almindelige mennesker, som sammen med deres landsmænd er blevet dæmoniserede ovenpå terrorangrebene 11. september 2001. At terrorlederen på nuværende tidspunkt er blevet dræbt ændrer ikke på filmens relevans, fordi der fortsat gives et meget vigtigt glimt ind i nogle kulturer, der ganske vist er anderledes end vores egen, men hvis befolkning er lige så ærgerlige over den død, sorg og krig, de mange terrorangreb har medført. Vi introduceres både for helt almindelige mennesker og enkelte ekstremister, men i høj grad også ofrene for den “krig mod terror”, blandt andet Danmark har medvirket i. Spurlock siger mod slutningen af filmen, at han ikke er så naiv at tro, at de forskellige kulturer blot kan give slip på deres forskelle og sætte sig omkring lejrbålet, men han konstaterer også, at Osama Bin Laden bare er én mand, og at det er noget langt mere grundlæggende, der til stadighed vil volde problemer, når han er lagt i graven. Instruktøren har skabt en energisk, lettilgængelig og informativ dokumentarfilm, der ikke virker manipulerende men blot nysgerrig, nøjagtig ligesom det har været tilfældet med mange andre af mandens film. MS |
 |
Bollywood bin Laden 'Tere bin Laden' (2010) fortæller historien om en ung pakistaner med amerikanske drømme. Filmen starter kort tid efter 9/11, hvor Ali Hassan første gang forsøger at komme til USA men på grund af en uheldig episode ombord på flyet, bliver sendt retur til Pakistan. De næste syv år forsøger han at få visum uden held, og i desperation for at få sine drømme opfyldt faker han en Osama bin Laden-video, som han sælger for at få råd til et falsk visum... og så starter balladen! Denne indiske film har potentialet til at være både intelligent og provokerende, men udnytter desværre sjældent sine muligheder. I stedet for den skarpe satire over Al-Qaeda og krigen mod terror, som der bliver lagt op til, er ‘Tere bin Laden’ blot en lidt overfladisk parodi - den er ganske underholdende, men det er aldrig tåkrummende hverken for Mellemøsten eller Vesten. Det er naturligvis et ømtåleligt emne, som også har afstedkommet megen censur og kritik fra alle sider, men i mine øjne er det ganske uberettiget. ‘Tere bin Laden’ er en uskyldig film med den Bollywoodske charme, som mange sikkert vil falde pladask for. JP |
 |
Zombie bin Laden Zombiegenren er vel nok en af de mest udskældte overhovedet. I disse år produceres zombiefilm i flæng, men der tilføjes sjældent noget nyt til genren, og ligeledes hører det til sjældenhederne, at en zombiefilm for alvor er klam, hvilket under alle omstændigheder er et must! 'Osombie' (2012) er desværre en metervare-zombiefilm baseret på den ellers sjove idé, at Osama bin Laden opstår fra de døde. Én sjov idé er dog ikke nok til at bære halvanden times spillefilm - slet ikke når Zombie-Osamas samlede spilletid er omkring et sølle minut. Det er sket utallige gange med Hitler og hans nazi-regime, at de er blevet vækket fra de døde, og nazi-zombie-filmen er oven i købet blevet en hel undergenre i sig selv, så hvorfor ikke også Osama bin Laden og Al-Qaeda? Nogenlunde samtidig som 'Osombie' blev annonceret, blev en fire minutter lang falsk grindhouse-inspireret trailer kaldet 'Zombinladen' udgivet på internettet, og den er altså i sig selv meget mere underholdende end 'Osombie'. JP |
 |
Kuldsejlet krigsfilm mangler intensitet
John Stockwell har instrueret tv-filmen 'Seam Team Six: Raid on Osama Bin Laden' (2012), der falder ret voldsomt igennem. Filmens genskabelse af begivenhederne op til Osama Bin Ladens død i slutningen af 2011 er desværre ikke synderligt engagerende. Der forsøges opbygget både en række karakterer og spænding, men eftersom langt de fleste seere vil kende udfaldet af det hele, og karaktererne er ukarismatiske, bliver det hele meget fjernt. Det fremstår mest af alt som en forsigtig og romantiseret versionering af en række sandsynligvis dybt problematiske og udfordrende begivenheder. Der vises ikke en flig af smerte hos soldaterne, selv når de mister en af deres holdkammerater, og det virker i høj grad, som om filmskaberen har været så fokuseret af at skabe en heltefortælling, at han har glemt, at det er mennesker, han har med at gøre. De ganske få kampe, der opstår internt i gruppen er uoverbevisende udført og uddybes ikke. Det politiske spil bliver ligeledes meget simplificeret, og fokus bliver rettet et forkert sted hen. Til trods for et sikkert begrænset budget, havde det ikke været umuligt at skabe en mere intens sag ud af dette. På den stilistiske side falder filmen også igennem, der gås ganske enkelt ikke nok til biddet, eller også er det blot fordi, at instruktøren har sigtet for højt med sine actionscener. Således er Stockwells film ulykkeligvis nem at springe over uden at se sig tilbage. MS |
KAVALKADE-KANALEN
Trailers og andet videomateriale fra filmene.
