Abraham Lincoln var blot den 16. i rækken af amerikanske præsidenter, men han er stadig i dag 150 år efter sin død den mest ikoniske af dem alle - hvilket afspejles i mængden af portrætfilm. I anledning af premieren på Steven Spielbergs 'Lincoln', præsenterer vi en mini-kavalkade over to Lincoln-film, som er så forskellige at de tilsammen udgør den perfekte opvarmning til en biograftur.


 Næsten som at være der selv
Der er ikke så meget pjat med D. W. Griffiths biopic ‘Abraham Lincoln’ fra 1930. Den starter ved Lincolns fødsel i 1809 og slutter 56 år og halvanden time senere ved hans død i 1865, hvor han blev myrdet under et teaterbesøg. En død, som D. W. Griffith i øvrigt allerede havde dramatiseret 15 år tidligere i sit hovedværk ‘Birth of a Nation’ (1915).

Rollen som Abraham Lincoln spilles, nærmest fra vugge til grav, af den dengang 47-årige skuespiller Walter Huston. I dag ville man givetvis have udtænkt en eller anden ny, smart form for motion capture, men i 1930 klarede man sig altså med en smule sminke og masser af tiltro til publikums indlevelsesevne.

‘Abraham Lincoln’ blev D. W. Griffiths andensidste film og den eneste af blot to lydfilm. Selvom D. W. Griffith var moderne på sin tid, og den episodiske fremstilling med korte nedslag op igennem årene i øvrigt er en ganske god drivkraft, skal man forberede sig på, at ‘Abraham Lincoln’ er en ældgammel film blottet for crazy kameravinkler, højt klippetempo eller on-screen action. Scenerne foregår i små kulisser, og skønt Amerika i størstedelen af filmens handling befinder sig i den største interne strid i landets historie, glimrer de blodige slagmarker ved deres fravær. Der bliver talt om sejre og nederlag inde på præsidentens kontor, men vi ser intet af det på skærmen. Sådan var det dengang.

‘Abraham Lincoln’ blev angiveligt ikke den store succes på sin tid, men den har siden vundet en del hæder som det mest præcise portræt af Amerikas 16. præsident. Flere af filmens scener skulle være ganske tro mod historien, men jeg sidder tilbage med ét spørgsmål: Var hans hat virkelig så høj?! JP


 Præsidenten med leen
Hvad D. W. Griffiths ‘Abraham Lincoln’ mangler af pjat, er der til gengæld overflod af i ‘Abraham Lincoln vs. Zombies’ (2012). Filmselskabet The Asylum har igennem en årrække specialiseret sig i at lave film, der udnytter hypen fra de store Hollywood-produktioner - se bare titler som ‘Transmorphers’, ‘Snakes on a Train’, ‘Sunday School Musical’ og ‘The Day the Earth Stopped’. Som regel er det med et lille glimt i øjet, men der er altså ikke tale om rendyrkede spoof-komedier. Filmskaberne forsøger at få noget action og drama på drengen, men det ender ofte med, at man som publikum ryster på hovedet eller morer sig utilsigtet.

Denne særlige måde at lave film på har fået sit helt eget navn; mockbusters. Sådan en er ‘Abraham Lincoln vs. Zombies’, og blockbusteren der mock’es, er naturligvis ‘Abraham Lincoln: Vampire Hunter’ (2012). Det er altid skægt at sammenligne filmenes budgetter, og hvor prisen på ‘Abraham Lincoln: Vampire Hunter’ var 69 millioner dollars (den var rent faktisk dyrere end Steven Spielbergs ‘Lincoln’-biopic) kostede ‘Abraham Lincoln vs. Zombies’ blot 150.000 dollars at producere(!) Det kommer naturligvis tydeligt til udtryk på billedsiden, hvor falske overskæg tydeligt hænger og dingler under næserne på de unge statister.

Der er nogle ting i ‘Abraham Lincoln vs. Zombies’, der fungerer helt fint. Bill Oberst Jr. gør det alt for godt i hovedrollen som Abraham Lincoln, og en anmelder bemærkede da også, at hvis der blev uddelt en Oscar-statuette for bedste mandlige hovedrolle i en B-film, var den uden tvivl gået til Bill Oberst Jr. Derudover har manuskriptforfatterne noget kørende omkring negerslaverne, som var omdrejningspunktet for borgerkrigen, og zombierne, som oprindeligt var hjernedøde slaver for heksedoktorer. Men det bliver overhovedet ikke fulgt til dørs i ‘Abraham Lincoln vs. Zombies’. JP



KAVALKADE-KANALEN
Trailers og andet videomateriale fra filmene.